Sprayprodukter til alle udfordringer
EXO-serien blev lanceret på baggrund af vores kunders efterspørgsel på sprayprodukter i en høj kvalitet, som ikke samtidig flænser virksomhedens økonomi.
Vores mangeårige erfaring med rengøringsprodukter, smøremidler og bilplejeprodukter har gjort det muligt at skabe en produktserie, der tilgodeser lige netop de behov. Vi har lyttet til eksperterne – dem, som bruger produkterne til hverdag – og er stolte af at kunne præsentere en serie af kvalitetsprodukter.
Med introduktionen af EXO 9, et universelt sprayprodukt til rustløsning, fugtfortrængning, smøring og mange andre hverdagsbehov, har vi for alvor bevist at EXO-produkterne hører til i en liga for sig selv. I dag tæller serien mere end 50 forskellige sprayprodukter til brug på værkstedet, i produktionen og til hobbybrug i hjemmet.
Vi udvikler og opdaterer løbende EXO-produkterne i takt med at vi modtager input fra produktionen, værkstedet og de private hjem. Derfor er vi heller ikke bange for at stå ved kvaliteten og anvendeligheden i vores produkter.
Udviklet i Danmark til danske forhold
Ved at tage ved lære af dygtige fagfolk i dansk industri har vi udviklet serien af unikke sprayprodukter. Vi har ønsket at gøre bearbejdning, pleje og vedligehold til en leg – resultatet må du vurdere.