Mere end 100 års erfaring med smøremidler

Petronas-brandet blev først stiftet i 1970’erne, men på grund af opkøbet af Selenia i 2008 indeholder olier og smøremidlerne i dag mere end 100 års erfaringer fra biler, lastbiler og industrikøretøjer.

Historien starter i 1910’erne, hvor FIAT etablerede Sezione Lubrificanti med henblik på selv at producere den olie som lastbiler og personbiler blev leveret med fra fabrikken. Siden har produktionen og udvalget bredt sig til forskellige biltyper – og sågar til flymotorer. I dag står SELENIA-brandet fortsat for kvalitetsprodukter til italienske biler fra FIAT, Alfa Romeo, Ferrari med flere.

Det er også de italienske erfaringer som har gjort PETRONAS til en stærk spiller i landbruget. I 1980’erne gik arbejdet for alvor i gang med introduktionen af TUTELA-serien af funktionelle smøremidler. I slutningen af det 20. århundrede indledtes samarbejdet med New Holland og Deutz Fahr; siden er CASE og Steyr føjet til listen af samarbejdspartnere. I dag er AMBRA og AKCELA de officielt anerkendte smøremidler til New Holland og CASE IH, Steyr og CASE-landbrugsmaskiner.

Fra statsejet gas- og olieselskab til internationalt kvalitetsbrand

PETRONAS blev stiftet i 1970’erne og tjente den malaysiske stats behov for at producere og transportere gas og olie som del af sin infrastruktur. Allerede få år senere, i begyndelsen af 1980’erne, begyndte importen af smøremidler fra andre producenter. Til at starte med blev de solgt på tankstationer i Malaysia, og i 1990’erne begyndte PETRONAS’ egenudviklede produkter at se dagens lys.

I første omgang markedsføres de nyudviklede PETRONAS-smøremidler udelukkende i nabolandene omkring Malaysia, men i løbet af årene er salget udvidet til at dække størstedelen af det asiatiske marked. Bilproducenter som Mercedes-Benz, Toyota og TATA Motors har valgt PETRONAS som leverandør af bilspecifik olie til deres modeller.

En lys fremtid forude

PETRONAS fusionerede i 2008 med Fiat Lubricants Selenia, og da sammenlægningen var komplet var PETRONAS Lubricants International blandt de 20 største producenter af olie- og smøremidler på verdensplan. Med et estimeret salg på mere end 650 millioner liter om året og tilstedeværelse i mere end 85 lande er PETRONAS klar til at bidrage til fremtiden for branchen.

Blandt andet gennem det tætte samarbejde med Formel 1-teamet Mercedes AMG Petronas Motorsport arbejder PETRONAS målrettet på at udvikle stadigt mere økonomiske, bæredygtige og miljøvenlige olier til alle segmenter.