Find nærmeste forhandler
Gør bilen forårsklar med SONAX Xtreme

Foråret er endelig kommet. Blomster og krat springer ud, og humøret har måske også allerede fået en tand opad. Forår er også et godt tidspunkt at give bilen den helt store rengøring, hvor vinterens snavs bliver vasket af og alt gøres klar til sommerens kørsel i ind- og udland. Glæden ved en ren og klargjort bil er stor – så hvad venter du på?

Vi har samlet en række råd og tips til dig, som gerne vil i gang med at rengøre og vedligeholde din bil indvendigt og udvendigt. Dem finder du her.

Produkterne? Dem finder du blandt andet i Bilka, Bauhaus, Davidsen og hos en lang række servicestationer ude i det danske land. Se forhandlerlisten i bunden af siden.

Udvendig klargøring starter med en grundig vask

I vinterens løb samles der masser af vejsalt, trafikfilm og snavs på bilen. Det pynter ikke, men hvad endnu værre er: Det skader lakken. Snavs binder fugt, og fugt er med til at danne rust. Heldigvis undgås det ved simpel rengøring og pleje af bilen.

Den mest almindelige form for bilpleje er den simple bilvask. Behovet for at vaske bilen varierer fra ugentligt til flere uger, afhængig af kørselsmønster og lakkens kvalitet – og hvilke forhold, bilen kører og er parkeret under.

Du kan sagtens vaske din bil i vaskehallen; i dag er de fleste vaskehaller af høj kvalitet. Hvis du vil være helt på den sikre side anbefales det, at du håndvasker bilen 4-6 gange om året. På den måde er du sikker på at komme helt i bund og få bilen gjort ren de steder, vaskehallens børster ikke har mulighed for at nå.

Det skal du bruge:
SONAX Glans Shampoo

Vores bedstsælgende autoshampoo giver et flot vaskeresultat, hvor bilens farve får ekstra glans og skinnende effekt. Et godt basisprodukt til alle typer vask.

SONAX XTREME Wash & Seal

Giv bilen en glansfuld vask og forsegling i én og samme arbejdsgang. Nem at påføre og giver et flot, langtidsholdbart resultat.

SONAX XTREME Fælg Rens Plus

Testvindende fælgrens, som skåner dine fælge mens bremsestøv og vejsnavs løsnes effektivt. Markedets bedste fælgrens til de fleste fælge.

SONAX Multisvamp Microfiber

De tynde mikrofiberfrynser rengører skånsomt lakken, mens den glatte side fjerner hårdnakket snavs uden at ridse. Vaskes og tørres efter brug.

SONAX Fælgbørste

Den særligt designede fælgbørste gør det lettere at rengøre dine fælge, selv på svært tilgængelige områder. Sikrer et godt resultat ved samtidig brug af SONAX Xtreme Fælg Rens +.

Sådan gør du:
  • Påfør SONAX Xtreme Fælg Rens Plus og lad virke i 1-3 minutter indtil væsken skifter farve og snavset synligt bliver løsnet. Brug SONAX Fælgbørste til at rengøre fælgene grundigt – husk at komme godt ind i hjørner og kroge.
  • Afskyl bilen for støv, sand og andet snavs. Brug rigeligt vand og en hård vandstråle – brug gerne højtryksrenser. Husk også at skylle dørkarme og paneler, hvor der oftest samles meget snavs.
  • Bland SONAX Xtreme Wash & Seal i en vaskespand – helst i lunkent vand (40-50 grader celsius). Brug SONAX Multisvamp til at vaske bilen med.
  • Begynd med taget, herefter forrude, motorhjelm, bagrude – efterfølgende skærme, sidedøre, paneler. På denne måde opbløder du flere områder af bilen mens du vasker – og opnår en mere effektiv vask.
  • Afskyl bilen med rigeligt vand og en hård vandstråle – meget gerne højtryksrenser. Brug samme fremgangsmåde som da du vaskede bilen.
  • Kontroller vaskeresultatet – er du tilfreds? Er der stadig snavs tilbage påfører du sæbe og vasker med SONAX Multisvampen igen inden du fortsætter afskylningen.
  • Tør bilen af med vaskeskind eller fnugfrit mikrofiber-håndklæde. På denne måde opstår der ikke kalkpletter på den nyvaskede lak. Husk også at aftørre dørkarme, gummipakninger m.v.

Tip: Skyl hyppigt svampen i en spand rent vand, så sand, støv og snavs frigøres fra svampen.

OBS: Vær opmærksom på lokale regler om bilvask i indkørslen.

En kabine fri for støv og bakterier

I løbet af vinteren er kabinen ekstra udsat for fugt, sand, mudder og snavs, der bliver trukket med ind i bilen. Det er helt naturligt – ligesom det er helt naturligt, at de færreste lægger lige så store kræfter i rengøringen før foråret vender tilbage.

Derfor er det ekstra vigtigt at gå grundigt til værks når forårsrengøringen står for døren. Sørg for at komme igennem alt fra A – Z, så fugt, snavs og støv bliver fjernet og bilen er ren og sund til sommerhalvårets mange kilometer.

Det skal du bruge:
SONAX XTREME Interior Shampoo

Enestående pletfjerner og rengøringsmiddel til tekstiler. Fjerner effektivt snavs uden at efterlade mærker eller kraftig duft.

SONAX Cockpit Pleje – New Car

Rengør og plejer kunststof på eksempelvis instrumentbræt og dørsider. Danner en ikke-reflekterende overflade og tilfører en let, behagelig duft af ny bil.

SONAX Rude Rens

En effektiv ruderens, som er skabt til at fjerne trafikfilm og andet snavs, der opstår på indersiden og ydersiden af bilens ruder. Efterlader ikke striber på glasset.

SONAX Mikrofiber Klude

Findes i tre typer til hhv. glas, udvendig og indvendig brug. Fnugfri og med god suge/fordelingsevne. Vaskbare.

Sådan gør du:
Rene sæder og indtræk
  • Start med en grundig oprydning af kabinen. Papir, emballage, kuglepenne og andre ting skal ud af bilen, så du kan komme til. Tag bilens måtter ud og støvsug dem – eventuelt kan du vaske dem, hvis de virkelig trænger. Sørg blot for at de er helt tørre, inden de kommer tilbage i bilen.
  • Støvsug bilen oppefra og ned; start med nakkestøtter og sæder, sådan at det som støvsugeren ikke får med i første omgang, bliver taget med senere i processen. Har du et mundstykke til møbler og tæpper kan du med fordel bruge det.
  • Vær forsigtig når du støvsuger omkring instrumentbrættet og midterkonsollen.
  • Påfør SONAX Xtreme Interior Shampoo direkte på pletter og lad sidde lidt, inden du med en SONAX Mikrofiberklud (Indvendig) gnubber på pletten. Brug en fugtig klud til at fjerne produktet og snavset.
Instrumentbræt og kunststof
  • Hvis der ligger meget støv og snavs på instrumentbrættet kan du med fordel fjerne det med en ren og tør, fnugfri klud.
  • Påfør SONAX Cockpit Pleje på en ren SONAX Mikrofiberklud (Indvendig) og fordel det jævnt på kunststofoverflader.
  • OBS: Brug ALDRIG produktet på rat, pedaler eller gearstang – du risikerer at de bliver glatte og du får svært ved at betjene bilen sikkerhedsmæssigt korrekt!
Glas og ruder
  • Spray SONAX Rude Rens på ruden (start med forruden)
  • Brug en ren og tør SONAX Mikrofiberklud (Glas) til at polere væsken væk:
    • Poler først i vandrette bevægelser, herefter i lodrette. På denne måde er du mest sikker på at dække hele ruden og slippe for helligdage og striber.
  • Fortsæt på de resterende ruder.
  • Fremgangsmåden kan bruges både indvendigt og udvendigt.
Sundt og bakteriefrit indeklima i bilens kabine

Bilens aircondition-anlæg er fantastisk på varme sommerdage, hvor en kold brise kan gøre køreturen meget mere behagelig. Til gengæld kan klimaanlægget være en ren bakteriebombe, hvis det ikke løbende bliver renset og vedligeholdt.

Skadelige bakterier sætter sig i luftkanalerne og formerer sig. Du har måske fornemmet en let fugtig og jordslået duft i bilen på et tidspunkt – så er det for alvor på tide at få renset anlægget!

  • Fjerner bakterier og svampedannelser i bilens klimaanlæg.
  • Desinficerer bilens luftkanaler.
  • Forhindrer dannelse af bakterier og svamp efter behandling.
  • Det anbefales at bruge SONAX Aircon Rens minimum hver sjette måned.
Ikke en hvilken som helst sprinklervæske…

Det er afgørende for din sikkerhed at have et ordentligt udsyn. Derfor er det vigtigt at holde bilens ruder rene, uanset årstid og vejr. Med SONAX Xtreme Sprinklervæske Koncentrat får du en uhyre effektiv og drøj sprinklervæske, som holder forruden ren for vejsnavs og trafikfilm – uden at efterlade streger eller en fedtet hinde efter brug.

SONAX Xtreme Sprinklervæske Koncentrat 1:100 er udviklet til sommerkørsel ved temperaturer over 10 grader celsius, hvor der er større forekomst af trafikfilm og insektrester på forruden.

Én flaske SONAX Xtreme Sprinklervæske Koncentrat 1:100 giver 25 liter sprinklervæske.

Sådan påfylder du SONAX Xtreme Sprinklervæske Koncentrat 1:100
  • Skru låget af SONAX Xtreme Sprinklervæske.
  • Tryk på den nederste del af flasken til målebægeret i toppen er fyldt.
  • Hæld indholdet i bilens sprinklerbeholder.
  • Top op med 2,5 liter rent vand.
60 års erfaring med bilplejeprodukter

SONAX har 70 års erfaring med udvikling af produkter til pleje og rengøring af biler og industrikøretøjer. Det hele startede med udvindelsen af råmaterialet Silitin, som er et af de vigtigste råstoffer i gummi- kunststof, lak- og polermidler. I dag er SONAX blandt verdens stærkeste brands når det kommer til kvalitetsprodukter til bilpleje – både for professionelle og gør-det-selv-folk.

Find nærmeste forhandler