Et aircondition-anlæg er efterhånden et must-have i alle biler, især i sommervarmen. Den effektive nedkøling af kabinen til en behagelig temperatur gør køreturen til en noget mere komfortabel affære, når solen bager gennem bilruderne. Der er dog en enkelt udfordring med klimaanlægget: Bakterier.

Hvis din aircondition ikke kører jævnligt har du større risiko for at der vil være fugtdannelser i anlægget. Den slags er de rene lækkerier for svamp og bakterier, som har optimale betingelser for at vokse i netop de omgivelser. Pludselig risikerer du at det ellers så behagelige aircon-anlæg skader dig mere end det gavner; astma, allergier og hovedpine er “almindelige” gener ved et userviceret airconditionanlæg.

Du opdager ret hurtigt hvis din aircondition trænger til en rengøring. Når du starter bilen vil du nemlig opleve en “fugtig” lugt, der minder meget om jordslået vasketøj. Det er ikke rart – eller sundt – så det er med at reagere, hvis du oplever den lugt!

Den gode nyhed er, at du sjældent behøver køre din bil til et autoværksted for at få has på de små bakterier. Med SONAX Aircon Rens AirAid kan du på et kvarter rense luften og fjerne de ubehagelige lugte – og så skal du faktisk kun røre én finger.

SONAX Aircon Rens er en lille spraydåse med mikrobakterielle aktivstoffer, som aktivt går ind og fjerner skadelige bakterier og kim, og efterlader bilen med en frisk duft af Green Lemon. Du starter blot motoren, indstiller klimaanlægget på kold luft og maksimal recirkulering på højeste blæsetrin – med alle dyser åbne.  Herefter kører du førersædet helt frem og vipper det fremad inden du ryster beholderen og trykker ventilen ned indtil den siger ‘klik‘ og begynder at spraye. Beholderen placerer du i bunden af bilen – luk døren og vent 15 minutter indtil dåsen er tom.

Herefter er det bare at lufte bilen ud i 5-10 minutter, og så er bilen ren og sund igen.

SONAX Aircon Rens AirAid kan købes hos din foretrukne SONAX-forhandler.