Medlemsbladet for FDM – Forenede Danske Motorejere – har i decemberudgaven kåret SONAX Antifrost & Sprinklervæske som vinder af deres store sprinklervæsketest. Det er endnu en fjer i hatten til den effektive og skånsomme sprinklervæske, som giver rene ruder og klart udsyn på rekordtid.

– Vi er selvfølgelig meget glade for at have endnu en FDM Testvinder i SONAX-familien. I den danske motorpresse er kvalitetsstemplet fra FDM det ypperste som kan opnås, og der er høje krav at leve op til. Vi vidste godt at det er et godt produkt, så det er rart at få bevis for at det ér så godt som vi siger, fortæller Hans Christian Oxholm fra SONAX Danmark.

SONAX Antifrost & Sprinklervæske har vist sig uhyre effektiv til at fjerne vintersnavs og trafikfilm fra bilens forrude, selv under vanskelige vejrforhold. Hvor andre sprinklervæsker har svært ved at bevare effekten i temperaturer under frysepunktet bevarer SONAX Antifrost & Sprinkler sin effekt ned til -20° celcius.

I slutningen af november kørte 25 testpiloter rundt på de danske veje med SONAX Antifrost & Sprinklervæske i sprinklerbeholderen. Det våde novembervejr blev afløst af nattefrost og kolde morgener, og tilbagemeldingen fra testpiloterne var enslydende: SONAX Antifrost & Sprinklervæske gør ruden ren og efterlader hverken trafikfilm eller snavs.

SONAX Antifrost & Sprinklervæske sælges færdigblandet i en praktisk fire liters dunk, som netop nu er ved at blive distribueret til det danske SONAX-forhandlernet. Nærmeste forhandler kan henvises ved kontakt til SONAX Danmark.